Foredrag

Min personlige historie

Et foredrag, hvor jeg fortæller om mit liv. Jeg fortæller min historie i tre dele, mit liv før jeg fik diagnoser, mit liv med diagnoser og mit liv i dag. Man får en ærlig fortælling om hvordan det har været for mig at leve et liv, hvor jeg har følte mig så forkert, at jeg til sidst ikke så nogen anden udvej end at skære i mig selv. Jeg giver gennem min historie et indblik i, hvordan min overbevisning om at jeg var forkert, grim, dum og aldrig ville blive til noget, blev ved med at fastholde mig i mit eget personlige helvede. Jeg fortæller om hvor grusom jeg var ved mig selv, om følelsen af ikke at blive set af de mennesker som skulle hjælpe mig, om hvordan det føltes at være fanget inde i mig selv, at råbe om hjælp uden der var nogen, der kunne høre det, fordi de så sygdommen og ikke mig der er fanget i sygdommen.

Varighed 2 x 40 min. Med en pause på ca.10 min

Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål undervejs og efter foredraget er slut.

Skriv en mail, brug kontaktformularen nedenfor eller ring for at få et uforpligtende tilbud. Pris varierer efter geografi, tidspunkt og antal personer.